Det afhænger af det pågældende navneord. Navneord i ental har som oftest ingen artikel foran sig, men nogle gange skal der bruges en bestemt artikel, f.eks. “en kontorartikel”.
Hvis man taler om et bestemt objekt, skal der bruges en ubestemt artikel. På samme måde kan visse flertalsnavneord også kræve en ubestemt artikel (f.eks. kontorartikler) eller en bestemt artikel (f.eks. kontorartiklerne).
Substantiver og navneord er begge ordklasser, der bruges til at identificere personer, steder, ting eller ideer. Der er flere, der tror at navneord og substantiver adskiller sig fra hinanden, men det gør de faktisk ikke.
Substantiv er blot den latinske betegnelse for navneord, så det betyder det samme! Navneord er desuden den største af de forskellige ordklasser inden for det danske sprog med næsten 70% af ordene i den danske retskrivningsordbog.
Ja, der er bestemte regler for bøjning af navneord i bestemt og ubestemt flertal. I det danske sprog er der to former for flertal: bestemt og ubestemt. Bestemt flertal bruges til at beskrive et specifikt antal ting eller personer, mens ubestemt flertal bruges til at beskrive en gruppe af ting eller personer.
For at bøje et navneord i bestemt flertal skal man blot tilføje -ene/-erne/-ene/-erne til slutningen af ordet. Eksempelvis vil ordet ‘kontorartikel’ blive til ‘kontorartiklerne’, når det bøjes i bestemt flertal.
For at bøje et navneord i ubestemt flertal skal man blot tilføje -e/-er/-e/-er til slutningen af ordet. Eksempelvis vil ordet ‘kontorartikel’ blive til ‘kontorartikler’, når det bøjes i ubestemt flertal.
Der findes mange grammatikregler i det danske sprog. Noget af det, som mange kæmper med trods undervisning om emnet, er kommaer. Der findes flere forskellige måder at sætte korrekt komma på, og man kan ofte bruge navneordet i sætningen til at sætte det korrekte komma.
Det er dog bestemt af, hvorvidt navneordet også er substantiv i sætningen. I sætningen “Hunden løber hurtigt, og solen skinner” er både “hunden” og “solen” navneord, mens “løber” og “skinner” er udgangsord. Kommaet skal derfor sættes mellem de to sætninger, så der optræder både et substantiv og udgangsled i hver sætning.
Der er forskellige regler for, hvilke ord der sættes foran navneord. Det afhænger af sproget og konteksten man bruger dem i. Ofte bruger man artikler som ‘en’, ‘et’ eller ‘den’, men det kan også være f.eks. ‘min’, ‘din’ eller ‘hans’. I nogle tilfælde skal man slet ikke sætte noget foran et navneord.