Der findes mange finurlige navneord indenfor finansverdenen

6 forskellige navneord indenfor investering, du bør kende til

Hvis du har læst i Børsen eller på en finanshjemmeside før, er du formentligt stødt på en masse fremmedord, som du ikke kender til.

Indenfor investeringsverdenen er der nemlig masser af ord, som primært bruges i netop dette univers, men som man ellers ikke støder på.

Trænger du til at få opdateret din investeringslingo, kan du derfor læse med her, hvor vi har fundet seks forskellige navneord frem indenfor investering, som du bør kende til.

Kurtage

Kurtage er det beløb, man betaler til brokeren for at handle værdipapirer, f.eks. aktier. Det afregnes som oftest som en procentsats af det samlede beløb, der investeres for. Hos amerikanske brokere kan der dog også være tale om et fast beløb per aktie; typisk nogle få cent.

Forex trading

Forex trading er blot et andet ord for valutahandel, og betyder, at man køber og sælger valutaer, som man spekulerer i prisudviklingen på. Det kendes f.eks. som forex trading hos Saxo, der er en international broker, hvor man kan købe og sælge forskellige valutaer med henblik på fortjeneste.

CFD

CFD står for Contract For Difference, og som navnet indikerer er der her tale om en kontrakt. Kontrakten indgås mellem en køber og sælger, og den følger prisen på et underliggende aktiv; det kunne f.eks. være en aktie eller en råvare. Stiger prisen, vil køberen således opnå et afkast, mens sælgeren omvendt opnår afkast, hvis prisen på CFD’en falder.

Gearing

Gearing er et begreb, der bruges om at investere for lånte penge. Gearing omtales ofte som en faktor, og faktoren indikerer hvor mange gange du har belånt din egen investering. En gearing med faktor 10 vil derfor betyde, at du har lånt et beløb, der er 10 gange så stort som din egen investering.

Aktiesparekonto

En aktiesparekonto er en konto, som har nogle gunstige skattemæssige fordele. Når du investerer i aktier fra en aktiesparekonto, betaler du nemlig kun 17% i skat imod normalt helt op til 42%. Der er imidlertid en række regler for aktiesparekontoen, og dem kan du læse mere om her.

Option

En option er et værdipapir, der giver dig mulighed for at købe/sælge et investeringsaktiv – det kunne f.eks. være en aktie eller en råvare – på et fremtidigt tidspunkt til en allerede fastsat kurs. Det elementære ved en option er, at det er en mulighed, ikke en forpligtelse til at gennemføre salget/købet.

Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!