Kvinde der skal til at lære noget

Navneord

Stiller du sommetider dig selv spørgsmål som: Hvad er navneord? Hvad er den latinske betegnelse for navneord? Og hvornår stoppede man med at skrive navneord med stort på dansk? Så er du kommet det rette sted hen – her på siden kan du læse lidt mere om historien, de latinske betegnelser og få svar på spørgsmål som ’hvad sætter du foran navneord?’ og ’hvordan bøjer du navneord?’ God fornøjelse med sprognørderiet!

Navneord er altid EN eller ET på dansk, og de fleste af dem kan bøjes i både ubestemt og bestemt form i ental og flertal. Titlen på en dansk film illustrerer, hvordan der ingen grænser er for, hvor mange navneord, der kan sættes sammen på dansk. 2. Verdenskrig spillede en rolle i afskaffelsen af stort begyndelsesbogstav på danske navneord, mens forkortelsen subst. angiver den latinske betegnelse for navneord i mange danske ordbøger. Læs mere herunder.

Hvad er navneord?

Navneord er betegnelsen for ting – det kan være personer, dyr, objekter, situationer eller abstrakter. Ordklassen består på dansk af to grupper: Intetkøn og fælleskøn. Eller ord med ET og ord med EN. Mange benævner de to grupper for T-ord og N-ord, når dansk undervises i som andetsprog. De fleste danske navneord tilhører gruppen af N-ord – altså fælleskøn.

Nogle typer navneord er såkaldte egennavne, som egentlig er ord eller navne for noget unikt. Fordi de er unikke, skrives de med stort. Egennavne kan være personnavne – Henrik, Lise osv. – eller stednavne – København, Ribe osv.

Hvornår stoppede vi med at skrive navneord med stort?

Tidligere blev alle navneord skrevet med stort begyndelsesbogstav, men det stoppede vi med i 1948. Det skete som følge af afslutningen på 2. Verdenskrig, hvor danskere – særligt nær grænsen til Tyskland – ønskede at frigøre sig fra så meget som muligt, der kunne forveksles med tyske traditioner. På tysk skrives navneord fortsat med stort.

Reglen for brug af stort begyndelsesbogstav på navneord er i dag, at kun egennavne og første ord i en ny sætning skrives med stort begyndelsesbogstav. Ugedage, måneder og universal-ord som solen, månen og universet tæller ikke med som egennavne og skal derfor ikke skrives med stort.

Hvad er den latinske betegnelse for navneord?

På latin kaldes navneord for substantiver. Den latinske betegnelse bruges lige så ofte på dansk som den danske betegnelse, og står ofte angivet som ordklassemarkør i ordbøger og lignende. Forkortelsen for substantiv i ordklasseangivelse er som regel subst.

Den latinske betegnelse for navneord anvendes i flere varianter inden for sprogvidenskab, hvor udtryk som ’substantivering’ af et ord fortæller, at et ord fra en anden ordklasse – f.eks. udsagnsord – med sprogets udvikling er blevet til et substantiv. Et eksempel kunne være navneordet ’en løber’, der er en substantivering af udsagnsordet ’at løbe’.

Hvad sætter du foran navneord?

I ubestemt form sættes artiklen EN eller ET oftest foran navneordet. Hvis der indgår et tillægsord i sætningen, som knytter sig til navneordet, sættes det foran tillægsordet: ”En stor bil” eller ”et stort hus”. Pronominer som ’din’, ’vores’ og ’hans’ sættes ofte foran navneord for at markere tilhørsforholdet. Forholdsord som ’i’, ’på’ og ’under’ markerer, hvor noget befinder sig i forhold til navneordet – ”i bilen”, ”på taget” eller ”under bænken”. 

En anden måde at markere tilhørsforhold på i forbindelse med navneord er ejefald. Her tilføjes et -s på navneordet, som markerer, at navneordet er ejeren: ”Henriks bil” eller ”Københavns tage”. Ejefald kan både tilføjes egennavne og almindelige navneord i både ental og flertal og på både ubestemt og bestemt form.

Der er i princippet ingen grænser for, hvor mange ejefaldsnavneord, der kan sættes efter hinanden, ligesom der i princippet ikke er grænser for, hvor mange navneord, der kan sættes sammen på dansk. Dette illustrer – som tidligere nævnt – titlen på en dansk film ganske godt: ”Humørkortstativsælgerens søn”.

Hvordan bøjer du navneord?

Bøjningen af danske navneord handler primært om tal og bestemthed. Både ental og flertal eksisterer i ubestemt og bestemt form. Ental ubestemt form angives uden endelse og evt. med artiklen EN eller ET. Bestemt form i ental angives ved at flytte den respektive artikel bag navneordet eller ved at bruge pronominerne ’den’ eller ’det’ foran. Sidstnævnte måde at bestemtgøre navneordet på bruges ofte med tillægsord: ”den store bil”.

Flertal ubestemt form findes i tre former – uden endelse, med -e eller med –(e)r. Nogle navneord – som f.eks. ’navneord’ ændrer ikke endelsen i flertal ubestemt form. Et ord som ’navn’ får et -e på i flertal, mens et ord som ’form’ får et -er på i flertal ubestemt form.

Flertal bestemt form er ens for alle navneord uanset endelse i ubestemt form – der tilføjes -ne: ”navneordene”, ”navnene” eller ”formene”.

Hvad er typiske danske navneord? Navneord – liste

Der findes ikke – ligesom med udsagnsord – en liste over de mest brugte danske navneord, idet rækkefølgen ændrer sig hele tiden. Til undervisningsbrug findes der dog lister over f.eks. 100 danske substantiver, der alfabetisk lister de 10 første ord: 

  • akvarium
  • appelsin
  • barn
  • billede
  • blender
  • blomst
  • bog
  • brev
  • brevvægt
  • brød

En søgning på de mest opslåede danske navneord på internettet vil nok i virkeligheden give et bedre billede af, hvad der aktuelt er de mest brugte navneord i det danske sprog. Prøv selv!

Svar på 3 spørgsmål om UNICEF og deltag i konkurrencen om et gavekort fra GoGift på 2.500 kr.
Test din viden her!